Juletidens helligdage kan betyde ændringer i afhentning af dit affald og ændringer i åbningstider i vores Kundeservice, på vores to genbrugspladser og i Genbrugshuset. Vi giver dig det store jule- og nytårsoverblik over fx åbningstider – og fortæller dig også, hvad du skal gøre, hvis det bliver Hvid Jul, og der kommer sne og is på adgangsvejen.
Det bliver billigere af være affalds- og elkunde. En familie i en standard husholdning kan i 2025 samlet set se frem til at skulle betale 1.855 kroner mindre for vand, spildevand, affald, fjernvarme og el end i 2024. Dette svarer til et samlet fald på ca. 4 pct.
Hvad skal der ske med gavepapiret, andefedtet og det afpillede juletræ? Julen producerer store mængder affald, som du skal sortere på den mest miljørigtige måde. Heldigvis kan meget af affaldet få nyt liv ved genbrug eller genanvendelse – mens andet skal håndteres som fx farligt affald.
Når nytåret er skudt ind med fontæner, batterier og raketter … og tømmermændene melder sig, ja så er det tid til at rydde op i de efterladte fyrværkerirester. Men du skal håndtere nytårsfyrværkeri forskelligt afhængig af om, det er affyret, brugt og afkølet – eller om det er ubrugt.
Vi har fået en AI-drevet chatbot på www.fh.dk. Den skal forbedre kundeoplevelsen og sikre en mere effektiv kommunikation. Chatbotten søger data fra vores hjemmeside til at hjælpe dig med svar på de spørgsmål, du giver den. Chatbotten kan kommunikere på 50 forskellige sprog.